Archives for

Hjælp! Jeg har tabt mit vaskekort

VaskekortVaskekortet er personligt og tilknyttet lejligheden. Hvis du har tabt kortet, så henvend dig til B&T Administration via e-mail eller telefon, se Kontakt.

Det koster 150 kr for udstedelse af nyt kort. Kortet kommer pr. post og beløbet trækkes ved næste PBS-opkrævning.

Se også Vaskekælder.

Hvorfor er der ikke fælles Internet i ejendommen?

Tilbage i 2005 undersøgte bestyrelsen en fælles internetforbindelse. Hovedproblemet er, at vi ikke har dedikerede kabler og stikkontakter til dette formål.

Status dengang var:

TDC (nu yousee) kan tilbyde internet via tv-kablet. Dog er de nuværende stikkontakter i lejlighederne ikke klar til internettet og bør derfor udskiftes. TDC ville gerne udskifte dem  gratis, men til gengæld skulle alle beboere forpligte sig til at tegne abonnement hos dem – til fuld pris.

Private udbydere som fx Bryggenet har tilbudt favorable priser for fælles internet – men kun  til ét sted foran ejendommen. Foreningen skulle så selv sørge for resten, dvs. kabler, stikkontakter osv. Det ville have kostet flere tusinde kroner pr. lejlighed, og det var der dengang ikke umiddelbart opbakning til fra ejerforeningen.

Derfor er forslaget om oprettelse af fælles internet blevet forkastet. Hvis der er “sagkyndige” beboere i ejendommen, der gider undersøge nutidige muligheder for fælles internet, er I meget velkomne til at kontakte os.

Fælleslån: Mulighed for skattefradrag

I forbindelse med tagrenoveringen og etablering af taglejlighederne har ejerforeningen optaget et nyt fælleslån (i foreningens navn), som ejerne betaler via deres fællesudgifter (som dengang er blevet øget tilsvarende).

Bestyrelsen har efter forslag fra en ejer undersøgt muligheden for at boligejere kan fratrække deres andel af fælleslånet i deres skatteopgørelse. Renteudgifter kan som udgangspunkt kun fratrækkes i skat, hvis navn på lånet og navn på skatteangivelsen er den samme.

Efter en kold afvisning fra SKAT og efterfølgende samråd med foreningens advokat, som havde en hel anden opfattelse af sagen, har vi bestilt et “bindende svar” fra SKAT og investeret de 300 kroner, som SKAT kræver for at give et svar, som holder. Og det har vist sig at være en god investering. SKAT’s svar er, at det er muligt at fratrække renteudgifterne for fælleslånet!

Vores administrator udsender brev med forklaring/vejledning samt rentebeløb pr. lejlighed hvert forår omkring tidspunktet for årsopgørelsen fra SKAT.