Hvem betaler for VVS-problemer?

Reglen hedder: lodrette rør står ejendommen for, vandrette er ejerens ansvar. Hvis du har en vandskade i et lodret rør, så skal regningen sendes til ejerforeningen, ellers skal du selv betale for udbedring af skaden.

Hvis der opstår akut behov for en VVS-mand, som ejendommen skal betale, så prøv først at få fat i et bestyrelsesmedlem. Mobilnumrene står på opslagstavlerne i opgangene, så det skulle altid være muligt at få fat i en af os, hvis det “brænder”. Bemærk, at du selv kommer til at betale, hvis du selv ringer efter en VVS-mand, og at det efterfølgende viser sig, at det ikke er ejendommen, der skal betale for det.

Ejendommens VVS-mand er Øens VVS Teknik. Det er nemmest at ringe til dem, men det er selvfølgelig op til den enkelte ejer, hvem han eller hun giver opgaven til at ordne egne installationer, radiatorer, vandrette rør, toilet etc. Husk at kontakte bestyrelsen forinden, da bestyrelsen først skal sige god for det, og at de står til rådighed, hvis det bliver nødvendigt at slukke midlertidigt for varmeforsyningen (fx ved udskiftning af radiatorer eller termostater). Grunden er, at det i nogle tilfælde er nødvendigt for VVS-manden at have adgang til fyrrummet, som jo er aflåst. Bestyrelsen har nøglerne dertil.

Comments are closed.